2024 – Tiden flyver.
Godt Nytår til jer alle. Der har desværre været lidt udfordringer med hjemmesiden i 2023 og ligeledes her i starten af 2024. Jeg har slettet kontaktformularen, da jeg ofte oplevede at jeg ikke modtog jeres beskeder. Så frem over ring til mig, skriv en sms 61693686 eller send en mail til karenkojo@gmail.com
Jeg har også valgt at sætte prisen lidt op. Som alle andre oplever jeg også at det er blevet dyrere at leve. Der skal priorteres og jeg håber du stadig vil priortere dig selv og komme til en behandling hos mig.
Jeg håber vi ses i 2024. Body-sds gør noget fantastisk for kroppen. Psst…sig det videre!
Endelig – jeg åbner igen d. 19. april på ny adresse – Ulfbuen 26, Albertslund.
Før jul blev jeg opsagt i sundhedshuset med et halvt år til at være ude. Jeg valgte at træde ud tidligere, da jeg alligevel havde lukket pga corona. Jeg har ligeledes valgt at tage brikse hjem og indrette et værelse hjemme.
Så – Velkommen i min bolig! Her vil du blive mødt af min hund Gandhi (billedet) Han er en Finsk Lapphund og “råber” velkommen til alle der banker på. Lad mig vide hvis du er utryg ved hunde. Jeg har mit behandler rum i stue etagen og toilet på første sal.
Med hensyn til corona, kan jeg oplyse, at jeg nu er færdig vaccineret. Jeg testes dog fortsat en gang om ugen og vil ligeledes bære visir, når du er her. Derudover sørger jeg for god tid mellem mine klienter, så jeg har tid til rengøring, udluftning og skift af lagen og tæpper.
Min forventning til dig er selvfølgelig at du er symptomfri, er vaccineret eller har en negativ test, bære visir eller mundbind, når du ankommer og bruger spritten, når du kommer ind.
Jeg glæder mig til at komme i gang igen og byde dig indenfor.
2021: Velkommen til et nyt år.
Vi går mod lysere tider – det er jeg ikke i tvivl om. Her i starten af året har jeg dog måtte lukke ned igen pga regeringens restriktioner og kampen mod Corona. Sådan er det.
Jeg vil gerne takke alle jer dejlige klienter, jeg har, som trods nedlukning i starten af år 2020, kom igen henover sommeren. TAK! Og Velkommen til jer nye.
Albertslund Sundhedshus har mange ansøgere på lokaler og det har desværre den konsekvens, at jeg og mine kollegaer skal være ude senest 1. juni. Det er jeg virkelig ked af og på nuværende tidspunkt ved jeg ikke, hvor jeg havner.
Når døre lukkes – åbnes nye, så spændende at se hvad der sker.
I ønskes alle et rigtig godt Nytår
2020 – et anderledes år!
Jeg startede 2020, som jeg plejer – som skiinstruktør i januar for Glostrup Skiklub. For første gang i min skikarriere overtog ski, pukler og løs sne kommandoen og kastede mig rundt i et ukontrolleret styrt. 5 timer senere lå jeg på et Østrigs hospital, diagnosticeret, røntgenfotograferet, scannet, bedøvet og opereret. Brækket skinneben og fikseret menisk og udsigt til 6-8 uger på krykker, hvor der ikke måtte støttes på benet. Herefter genoptræning.
Det blev til 3 måneders sygemelding og i mellemtiden kom Coronaen. Så klinikken lå stille et stykke tid, men er genåbnet med de restriktioner der nu er. Mundbind eller visir, når du ankommer til sundhedshuset. Udluftning, rengøring og vask af lagner og tæpper er en procedure jeg altid har kørt. Jeg har nu en halv time mellem hver klient i stedet for et kvarter, som jeg havde tidligere, så du kan trygt booke en behandling.
Ikke alle var kede af de 3 måneder hjemme – min Finske Lapphund Gandhi (billedet) nød det
Spændende at se hvad 2021 bringer.
Farvel 2018 Goddag 2019
I 2018 blev der sagt goddag til en masse nye klienter på min briks. Da den gamle briks efterhånden havde udtjent sin værnepligt og var begyndt at knirke endnu mere, blev den udskiftet til en ny elektrisk én af slagsen.
I maj og juni var jeg afsted på efteruddannelse i hhv nakkebehandling og 5 element teorien.
Grundtræningsholdet har kørt forår og efterår med både nye og gamle elever. Jeg har dog valgt at stoppe og en ny underviser fra Body-sds overtager holdet i 2019. Tilmelding er fortsat gennem AOF.
Prisen stiger fra 1/1 2019 på mine behandlinger. Se priser
Jeg har fortsat mine 2 dage i klinikken, – mandage og fredage. Book tid her
Torsdage vil I møde Access Consciousness behandler Yvonne Stjernholm – se mere her
Tirsdage og onsdage psykolog Ann-Louise Rusborg – se mere her
Jeg ønsker jer alle et rigtigt Godt Nytår.
Hej – længe siden!!!
Ja, jeg har holdt den første skiferie – derfor billedet.
Ja, nu er jeg flyttet – ikke så langt blot lidt tættere på trappe og elevator – til rum 2.033
Ja, jeg har været på kursus, som jeg skrev sidst. “The Foundation” et af Access Consciousness mange utroligt givende kurser med masser af værktøjer til at slippe gamle overbevisninger og leve dit liv mere let og legende. Prøv en Access Bars behandling og jeg vil indvie dig i tankerne bag denne behandlingsform.
Body-sds grundtræningsholdet træner flittigt hver torsdag i Spejlsalen og vil du være med næste år, er det nu muligt at tilmelde sig via AOF – følg dette link
Bornholmerne kan se frem til at få besøg d. 23.-25. februar. Program er under udarbejdelse.
Jeg vil ønske jer alle en Glædelig Jul, samt et Godt Nytår!
Hvilke muligheder vil det nye år bringe?
Flere nyheder!
Det er nu tid at melde sig til efterårets Body-sds Grundtræning gennem AOF. Vi træner igen i år i spejlsalen i Albertslund Sundhedshus ialt 14 gange med opstart d. 14. september 2017. Tilmelding her
Jeg flytter behandlerlokale…… dog ikke så langt, faktisk tættere på, idet jeg flytter nærmere elevator og trappe. Det sker i løbet af september. Mere om det når datoen nærmer sig.
Bornholmerne kan glæde sig til besøg i oktober fra d. 6.- 8., hvor Pernille fra Ro i Kroppen og jeg igen tilbyder behandlinger, træning og foredraget “Forstå din krops signaler”
I weekenden d. 3.-6. august tager jeg selv på kursus i Access Consciousness Foundation og glæder mig til flere nye værktøjer i mit liv og til mine klienter. Hvordan bliver det bedre end det og hvad er ellers muligt?
Sommer på vej – ja tak!
AOF holdet sluttede d. 20. april med en super hyggelig afslutning, hvor alle havde taget lidt med og Kasper gav et par numre på sin guitar. Tak til jer alle – håber at se mange af jer igen til efteråret. Måske jeg sætter et par sommerhold op til engang udendørs grundtræning. Hold øje med min facebookside.
Bornholmerne får besøg d. 27.-29. maj. Se program her
Ingen sommer uden ferie og i år holder jeg ferie allerede juni fra d. 5.-26. begge dag incl.
Godt Nytår!
Velkommen til 2017. Jeg har nu været i gang i Albertslund Sundhedshus i et halvt års tid og er så glad for det. Det fortsætter jeg selvfølgelig med her i 2017 og behandler mandag og fredag.
Grundtræningen fortsætter også i Spejlsalen – dette er via AOF og er om torsdagen kl 18-18.50 med start d. 2. februar til 20. april. Tilmelding her
Bornholmerne kan også glæde sig i år, da min kollega Pernille fra Ro i Kroppen og jeg fortsætter med at komme til øen med tilbud om forskellige behandlinger. Næste besøg er d. 18.-20. februar.
Vintertid = ferietid og det betyder at jeg fra d. 18. – 28. januar spænder skiene på og suser rundt i de østrigske alper. Forvent ikke svar på tlf, sms eller mail før jeg er hjemme igen.
RABAT i august måned!! Træk 100,- kr fra den faste pris.
Mit nye behandlerrum…..
Nogen gange bliver jeg helt og aldeles overvældet af taknemmelighed. Da jeg første gang læste om Sundhedshuset i Albertslund, tænkte jeg, at det kunne da være spændende være en del af huset. På det tidspunkt var jeg under uddannelse til kropsterapeut hos Body-sds. Og nu kan jeg med glæde og stolthed fortælle at jeg flytter ind d. 1. august 2016.
Jeg har simpelthen fået mig et behandlerrum i Albertslund Sundhedshus – jubiiiiiiiiii!
Mine behandlerdage bliver mandag og fredag. Står du med et akut problem og har brug for en behandling andre dage, så kontakt mig, da det er muligt vi kan finde en løsning.
Jeg skal ikke være der alene, men deler det med to skønne mennesker, der kom til mig da jeg søgte efter andre behandlere, der havde lyst til at være i sundhedshuset. Hvad der kommer af nye tiltag, behandlinger, foredrag, workshops m.m. vil tiden vise, men hvor jeg dog glæder mig til at slå dørene op og byde dig indenfor og til mit nye samarbejde med Mille og Yvonne.
Ikke nok med det, så kommer min undervisning i Body-sds Grundtræning også til at foregå i Sundhedshuset. Hvor heldigt er det lige? Vi skal være i Spejlsalen hver torsdag kl. 18 -19.50 fra d. 22. september. Tilmelding via AOF´s hjemmeside her
Nyheder til Bornholmerne se her
Sommer – eller i hvert tilfælde godt på vej.
Nyt i Albertslund vedr. kropsbehandlinger: Jeg flytter min klinik – i første omgang hjem til min privat adresse – det sker allerede i uge 21. Jeg er pt. i dialog med Sundhedshuset i Albertslund om klinik lokale, men der mangler endnu en endelig aftale – spændende at se hvad der sker? Da jeg ikke selv kommer til at bruge lokalet alle ugens dage, søger jeg kollegaer, der laver sundhedsfremmende arbejde og som evt også bruger en massagebriks – så er det dig eller kender du nogen – massør, kraniosakralterapeut, zoneterapeut, body-sds´er eller lign – som mangler et rum, så send mig en besked her.
Vedr. Body-sds grundtræning: Jeg fortsætter i AOF regi til efteråret og ved at man allerede nu kan tilmelde sig på deres hjemmeside. Det er torsdage fra kl. 18-20 med start d. 22/9. Sted vides ikke endnu, men jeg ved at der også her arbejdes på spejlsalen i Albertslund Sundhedshus. Hvad er ellers muligt?
Bornholm: Yes, der er nye datoer til Bornholmerne og de feriegæster, der er på solskinsøen omkring Skt. Hans. Helt nøjagtigt fra d. 23.-26. juni. Der vil være forskellige kropsbehandlinger, samt foredrag som holdes både i Rønne og Årsdale. Se det fulde program her.
Velkommen i 2016
Hvilke veje vil du vælge i år? Måske du vil følge andres spor, måske du vil sætte dine egne?
Lige før jul valgte jeg at udvide familien med en Finsk Lapphundehvalp. Det er en skøn lille “uldtot”, der udfordrer min dagligdag. Jeg vil ind imellem have den med i klinikken, særlig i aftentimerne. Dette vil jeg selvfølgelig informere dig om, når du bestiller en tid og jeg tager selvfølgelig hensyn til dig, hvis du ikke ønsker, at hunden er der.
Jeg oplever, at flere og flere gerne vil have NADA før en Body-sds behandling, da det giver en fantastisk afslappethed i kroppen, ro på tanker og fokus på behandlingen. NADA + Body-sds behandling tager 1 1/2 time og koster 700 kr, dvs kun 100 kr. mere end en body-sds behandling. Læs her hvad andre siger om NADA.
Jeg fortsætter Body-sds Grundtræning i AOF-regi. Det er torsdage kl. 18-19.50 med start d. 28. januar. Tilmelding her
Bornholmerne får besøg i marts. Se mere på Bornholmersiden her
I år vil jeg tilbyde Access Bars behandlnger – mere om dette senere.
Jeg ønsker jer alle et Rigtig godt Nytår!
Åhhhh…
Er netop blevet gjort opmærksom på, at min kontakt formular ikke fungerer – dette har formentlig stået på et stykke tid. Fejlen skulle nu være rettet, men hører du ikke fra mig, så grib telefonen og ring eller sms. Tak.
Nyt fra Body Bornholm
Vi havde igen en skøn weekend på Bornholm og mødte en masse dejlige mennesker, både velkendte og nye. Tak til jer alle, for at komme til Årsdale.
Næste besøg bliver d. 3.-6. marts, hvor vi igen besøger Årsdalehuset og tilbyder behandlinger og træning. Som noget nyt vil vi torsdag d. 3. marts holde et 2 timers foredrag om hvem vi er og hvordan vi ser på kroppens signaler/symptomer. Vi arbejder iøjeblikket på en ny brochure og denne vil selvfølgelig blive præcenteret her, så snart den er klar
Nyt til Bornholmerne!
Så er Pernille fra “Ro i kroppen” og jeg klar igen til endnu en Bornholmertur. Vi kommer til Årsdale fredag d. 6. november til og med d. 8. november. Vi glæder os til endnu en dejlig weekend med behandlinger og Body-sds Grundtræning. Husk at bestille tid i god tid. Læs mere her.
Se også vores nye facebookside “Body Bornholm